Dybdals Schous skriblerier

Tredje badetur i dag i et Vesterhav, som er mere blidt, end jeg nogensinde har oplevet det før. Og fuldstændig klart. Til gengæld også knasende koldt, men det er helt okay, når det er så varmt som nu.

Ferie, ah …

Jeg har ingen intentioner om at blive madblogger. Men græsk yoghurt med hjemmekaramelliserede hyben er faktisk RET god morgenmad.

Vi tager aldrig hjem igen. Ikke før vi løber tør for Jumbobøger, i hvert fald.

Har lånt et fantastisk hus af den helt gamle skole. Det kan nærmest ikke blive bedre.

Og så soya/hvidløg/ingefær/honning marineret grillet gris til.

Så er der sommer i hytten

Efter tre dages paradisisk fred på Kradan, trængte vi til mere gang i gaden – så vi snuppede en speedbåd til koh Lipe, en af de allersydligste øer. En tur på ca. 1½ time, men havet var heldigvis blankt og fredeligt.

Vi havde booket to hytter på Castaway Beach Resort på den forholdsvis fredelige Sunrise Beach. Den sydvendte Pattaya beach er af en eller anden grund mere populær, så der er meget tæt bebygget og i øvrigt utrolig varmt. Sunrise Beach har en god brise ind fra havet, så selvom vores hytter var de bagerste på resortet, havde vi okay med luft ind på førstesalen, hvor vi sov.

Hytterne var fede, men lidt spøjst indrettet. Første sal var med senge, og underetagen havde brusekabine, vask og toilet. Så det første, man så, når man kom ind, var toilettet, som ligesom stod midt i stuen. Nåja.

Den lokale skole med okay udsigt fra forboldbanen …

Vi nød bl.a. øens dejlige sticky rice med ristede løg!

Lipe har helt fantastisk klart vand, så vi voksne gik en tur på stranden, mens børnene fulgte med ude i vandet.

Masser af longtail boats, de lokale taxaer.

Der var masser af lektielæsning, masser af mandala-tegneri og masser af spil på tablets og telefoner. Sidstnævnte mens de voksne slappede af!

Vi fandt en bar, som godt ville spille Gangnam Style for os:

Vi fandt også det lillebitte lokale tempel:

Og bananpalmen. Altid fascinerende.

Og masser af shakes!

Castaway er et supersmukt sted, og der var flere bryllupper på stedet, mens vi var der.

Det var også på Lipe, vi optog den nervepirrende film om Jack og Bill. http://youtu.be/zsLH5ovblSo

Der er sket virkelig meget på Lipe, siden vi var der sidst. Det er bestemt ikke noget fredeligt og øde sted, og Lipe Walking Street, som forbinder øens strande, er et temmelig hektisk og gøgleragtigt sted.

Til gengæld er der aldrig kedeligt, og der er altid masser af restauranter at vælge imellem og masser af steder at få shakes, kolde colaer, is og andet nødvendigt.

Vi havde 5 nætter på Lipe, inden vi tog tilbage til Koh Lanta, mens den anden familie blev på Lipe.

Koh Kradan var ren afslapning og badelykke. Et meget fredeligt sted, hvor der ikke er landsby, veje, butikker eller andet. Bare strand, nogle resorts og så en del dagturister på snorkelture, men de holdt sig pænt nede i den anden ende af stranden.

Så der var ikke meget andet at lave end at bade, hænge ud, spise frokost, bade lidt mere, gå en tur på stranden og så bade lidt igen. De blev også fundet masser af krabber og eremitkrebs og bygget fort, fæstninger og fængsler til dem.

Abedrengen

Udsigt til Koh Muk, hvor vi kom fra

Hvor skal vi spise aftensmad …?

Kitch og gynger

På vej ud at spise

Udsigten fra vores resort over mod Koh Muk

Fæstning og krigertype med eremitkrebs-fanger.

Coral Garden og fed bungalow, yes. 

Rejsecola, mens vi venter på speedbåden til Koh Lipe, næste stop på turen

Et billede fra vores sagnomspundne havkajaktur. Jeg var af den klare overbevisning, at sådan en fætter ikke kan vælte. Så vi stævnede glade ud, Jacob + to store drenge i den ene kajak, og Kat, Kat og de to små i den anden. De små er ikke så velsvømmende, men vi mente ikke, det var nødvendigt at tage redningsveste med. De fik dog en svømmevinge på hver, bare sådan in case. Vi roede glade derudad –  syntes godt nok, det var lidt svært at styre. Og pludselig kæntrede vi og røg i baljen alle fire. Vi havde heldigvis holdt os inde ved land, så vi kunne godt bunde, redde børnene og få kajakken på ret køl igen. Hjemad gik det, og så røg vi sgu i baljen igen. Vi endte med at gå hjem på lavt vand, mens ungerne fik lov at padle. Nøj, det var ikke min stolteste dag. Senere fandt vi heldigvis ud af, at vores kajak var fyldt til randen med vand. Det MÅ have været derfor, vi væltede.